Personlig træning
Vi skræddersyer personlig træning så det passer helt unikt til dig
Personlig træning med dig i centrum
Måske har du købt personlig træning før-, via et kommercielt center, hvor man skulle stå i kø for at komme til udstyret, med bøvlede medlemskaber, abonnementsordninger og upraktiske indrettede omgivelser. Mange mennesker omkring dig, undrende/nysgerrige blikke og en konstant baggrundsstøj.
Her træder du ind et center, hvor der ikke er nogle skjulte motiver. Ingen ønsker om at sælge dig ligegyldige produkter. Ingen reklamer på væggene. Ingen musik, der skal afspilles i bestemte lydniveauer. Ingen rod eller ventetid. Ingen unødvendig stor maskinpark, der forvirrer og fylder. Ingen almindelige medlemmer. Tænk hvis du kunne slippe for støjen. Tænk hvis det eneste din træner solgte, var trænerens tid og viden. Du kunne træde ind i et rent og rummeligt center uden nysgerrige blikke, larm, støj og unødvendig reklame. Et sted, hvor din træner gav dig sin fulde opmærksomhed, fordi det er en personlig træner, og du derfor for ham, var den vigtigste person i lokalet. Det er præcist dét, vi tilbyder hos LBP Strenght & Fitness i Randers.
Vi er arbejder indbyrdes sammen, som et team omkring vores klienter, så du ikke kun har den enkelte træners øjne på dine problemstillinger. Vi har et bredt netværk af specialister indenfor behandlingsverdenen, herunder: Smertespecialister, fysioterapeuter, osteopater, læger og psykologer, så vi vil altid vide, hvor du kan få den bedste behandling, hvis vi støder på begrænsninger.
Med et træningsforløb hos os er det dig, der er i fokus. Her er ingen standardløsninger. Din træning bliver tilpasset dig, dit liv og din hverdag.
Hvad indeholder et træningsforløb?
Alle vores træningsforløb er skræddersyet til den enkelte klient, så ikke to forløb er ens. Som udgangspunkt består vores forløb af:
En dybdegående opstartssamtale
Hvor vi vender hvad du har af udfordringer og ønsker, som vi sammen skal opnå.
Personlige træningssessioner med din træner
Som hjælper dig med at udføre øvelser og bruge maskiner korrekt.
Træningsprogrammer skræddersyet til dine mål, dit niveau og din hverdag
Så det bliver en realistisk plan, som passer ind i din nuværende hverdag
Sparring med din træner
så du får den støtte, du har brug for.
Priserne på personlig træning starter ved 750,- pr. træningssession.
Hvad kan du forvente?
Hos LBP Strength & Fitness i Randers, tilbyder vi personlig træning i private og trygge omgivelser med nøje udvalgt kvalitetsudstyr, god stemning og plads til alle. Du får ro til at træne og arbejde på lige præcis dét, du har lyst til eller synes er svært. Vi ved, at hvis man skal holde motivationen for træning, så skal man se og mærke resultater af sin indsats. Derfor har vi en evidensbaseret tilgang til træning, netop for at sikre kvaliteten og fremgangen af dit forløb. Alle vores trænere besidder en høj faglighed, som de har opnået gennem uddannelse og mange års praktisk erfaring.
Den perfekte plan er værdiløs, hvis den ikke er realistisk for dig at udføre. Derfor sætter vi barren, så den passer til dig og din hverdag. Vi er af den overbevisning, at din træning skal være sjov og motiverende for dig, så vi tager selvfølgelig udgangspunkt i det, du synes er sjovt og giver dig blod på tanden for at gøre mere.
Vi møder dig der, hvor du er lige nu – sammen lægger vi en plan for dig og din udvikling. Kun gennem samarbejde og ærlig kommunikation kan vi hjælpe dig med at nå dine mål og give dig træningsoplevelser, der udvikler dig som person.
Dine personlige trænere
Lonnie Boe Pedersen
Indehaver
Master trainer Vanecoach
Overspisningscoach Performancespecialist